1. Planens formål
Formålet med denne plan er at belyse, hvordan ambassaderne i lyset af forskellige scenarier kan optimere ambassadernes indsats ved forskellige kriser.
2. Baggrund
Island ligger forholdsvis isoleret midt i Nordatlanten. Landet er med sine godt 100.000 km2 og vel 310.000 indbyggere et af Europas tyndest befolkede lande. Store dele af landet er dækket af lavaørkener og bræer, og der er en jævnlig vulkansk aktivitet samt jordskælv.
Der er pr. 2008-03-11 1785 indbyggere med statsborgerskab i et af de andre nordiske lande. Fordelingen er som følger: danskere 966, finner 111, nordmænd 301 og svenskere 407. Mange af de nordiske indbyggere er vel integreret i det islandske samfund, og det vil næppe være aktuelt at sætte i gang nogen storstilet evakuering af specielt nordiske statsborgere.
Turismen er en erhvervsgren i stærk vækst. Det årlige besøgsantal i 2007 var næsten en halv million. Heraf kom ca. 45.000 fra Danmark, ca. 10.000 fra Finland, ca. 36.000 fra Norge og ca. 35.000 fra Sverige. Af de tilrejsende er egentlige turister, som rejser ud i landet, langt flest i sommermånederne, medens der om vinteren på grund af vejret og mørke er meget få.
De nordiske ambassader ligger forholdsvis nær hinanden, og der er god personlig kontakt mellem ambassadernes ansatte.
Island har et veludbygget beredskab både centralt og rundt omkring i landet. Ved en eventuel krise eller katastrofe, hvor nordiske statsborgere er involverede, vil hjælpearbejdet ske i nært samarbejde med de islandske myndigheder.
3. Mulige ulykker/katastrofer og ambassadernes foranstaltninger
Island har gennem tiderne været udsat for forskellige naturkatastrofer, hvoraf man kan høste nogen lærdom, medens man har været forskånet for andre ulykker. I det følgende vil de mulige ulykker og katastrofer være inddelt i fire kategorier.
Terror
Mulige terrorhandlinger er utallige, men særligt to slags kan ikke udelukkes:
Kapringer: Ved en flykapring eller kapring af skib, færge eller andet vil der utvivlsomt være nordiske statsborgere blandt de kaprede. Ved indenlandskflyvning er der ikke nogen form for våbenkontrol. Ved den slags handlinger må ambassaderne holde sig orienteret døgnet rundt, og om muligt gennem de islandske myndigheder søge at få navne på nordiske statsborgere. Når udåden er overstået vil eventuelle tilskadekomne blive behandlet på islandske sygehuse. Angående katastrofepsykiatri så er det tvivlsomt om islændingene kan yde den i tilstrækkelig omfang, og under alle omstændigheder må man antage, at besøgende nordiske statsborgere vil ønske at komme hjem hurtigst muligt. Ambassaderne må her bistå med hjemtransport, hvilket ikke skulle være noget uoverstigeligt problem. Dels er der mange daglige flyforbindelser og dels vil ofre for terrorhandlinger få prioritet.
Bombeattentater: Sandsynligheden for sådanne må anses for minimal. Dog kan et attentat mod f.eks. den amerikanske ambassade ikke udelukkes. Ambassaderne må i påkommende tilfælde gennem de islandske myndigheder indhente oplysninger om eventuelle nordiske statsborgere, sørge for orientering af de pårørende og bistå med hjemtransport. Endvidere er tænkeligt at andre besøgende nordiske statsborgere vil ønske at fremskynde deres hjemrejse, hvilket de i givet fald må ordne selv.
Naturkatastrofer
Katastrofe i Reykjavik: Ved et jordskælv eller vulkanudbrud i Reykjavikområdet, hvor mange huse vil blive ødelagt, mange tilskadekomne og hjemløse, vil Islands beredskabsmyndigheder styre en eventuel evakuering. Tilskadekomne vil nok have prioritet før udenlandske statsborgere. Ambassadernes opgaver vil først og fremmest være at fremskaffe oplysninger om tilskadekomne nordiske statsborgere samt efter omstændighederne at bistå andre besøgende nordiske statsborgere.
Store lokale katastrofer: Ved katastrofer som jordskælvet sommeren 2008 eller på Vestmannaøerne i 1973, som man forventer ved Katla eller Hekla næste gang de bryder ud, vil antallet af turister i området være stærkt afhængigt af årstiden. Ved en stor lokal katastrofe vil kommunikationen til området nok være nede, så det kan være vanskeligt at få oplysninger både om besøgende nordiske statsborgere og fastboende, selv om disse har mobiltelefoner. Det kan derfor være påkrævet, at de nordiske ambassader sender en eller flere medarbejdere til området udstyret med satellittelefon, og at man centralt i Reykjavik koordinerer oplysninger. Dette gælder ikke bare vedrørende de enkelte borgere, men også vedrørende udtalelser til medierne.
Mindre lokale naturkatastrofer: Ved et lavineskred, oversvømmelse eller lignende vil der normalt være få turister i området. En god kontakt til de islandske beredskabsmyndigheder skulle her være tilstrækkelig.
Andre ulykker: Vanlige ulykker, som trafikkulykker og brann, representerer det klart mest sannsynlige ulykkesscenario på Island. Her skal man være oppmerksom på at Island som er et velutviklet land, som har god beredskap og gode helsetjenester, har kapasitet til å ta seg av tilskadekomne på en fullt tilfredststillende måte. Alt helsepersonell snakker godt engelsk, og mange snakker også skandinavisk. Det vil derfor bare i unntakstilfeller være nødvendig å ordne med hjemtransport for tilskadekomne før de kan reise hjem på vanlig måte. Det er imidlertid nødvendig at ambassaden innhenter opplysninger om tilskadekomne, og eventuelt bistår ved hjemtransport for fysisk uskadde eller lettere skadede personer.
Nødsituationer til havs
Kommer en færge, fiskerbåd eller krydstogtsskib i nød vil eventuelle redningsaktioner blive styret af de islandske myndigheder. Ambassadernes opgaver er her at holde kontakt til beredskabsmyndighederne og efter omstændighederne bistå efter bedste evne.
Pandemiske sygdomme
Pandemiske sygdomme er noget, som man må frygte i fremtiden, og erfaringen med sådanne er meget begrænset. Dog havde man et tilfælde med SARS for nogle år siden. I modsætning til naturkatastrofer vil man få et rimeligt varsel, således at ambassaderne i god tid kan træffe de nødvendige foranstaltninger.
De islandske sundhedsmyndigheder har oplyst, at i tilfælde af pandemiske sygdomme vil udenlandske statsborgere blive behandlet på lige fod med islandske uanset om de er med sygeforsikring eller ikke. Såfremt smitten af en pandemisk sygdom overføres fra menneske til menneske kan det blive nødvendigt at sætte tilrejsende i karantæne.
4. Tiltag og anbefalinger
Kontakt mellem ambassaderne.
Straks ved nyheden om en ulykke, hvor flere nordiske statsborgere fra et eller flere lande kan være involveret tager en repræsentant fra hver ambassade (chef eller souschef) kontakt med sine kolleger. Såfremt telefonsystemet ikke er i orden mødes man på den danske ambassade.
Styringsgruppe (SG)
I nødvendige tilfælde etableres straks en styringsgruppe (SG) med en repræsentant fra hver ambassade. I tilfælde hvor en ulykke er af en sådan størrelsesorden, at den pågældende ambassade ikke kan håndtere den alene, bistår de andre nordiske ambassader. Ligeledes forpligter de andre nordiske ambassader sig til at bistå, hvis de har bedre muligheder for dette, selv om ulykken er af mindre karakter.
Koordineret kontakt til de islandske beredskabsmyndigheder
Ambassaderne sørger for at der er en person hos Røde Kors og hos de islandske beredskabsmyndigheder (Almannavarnir), som altid kan kontaktes under alle forhold. Disse kontaktpersoner er på forhånd orienteret om ambassadernes fælles styringsgruppe. Navnet på disse person er i bilag 1.
Udsendelse af repræsentanter
Ved ulykker udenfor hovedstadsområdet kan SG sende en eller flere repræsentanter til ulykkesstedet for at bistå alle de nordiske statsborgere.
Intern kommunikation og nordiske konsulater
For at sikre kommunikation mellem ambassaderne og omverdenen under de værst tænkelige forhold anbefales det, at hver ambassade har til rådighed mindst en satellittelefoner. Telefonnumrene er i bilag 2 sammen med øvrige oplysninger om ambassadernes personale.
Nordiske konsulater
I bilag 2 er ligeledes en liste over de nordiske konsulater på Island. Konsulerne og ambassadernes personale orienteres om ambassadernes beredskabsplaner.
Koordineret nyhedsformidling
SG koordinerer informationen til medier, de respektive ministerier og andre, således at informationerne er i overensstemmelse med hinanden.
Revision
SG mødes i juni og december hvert år for at opdatere oplysningerne i medfølgende bilag. Endvidere meddeler hver ambassade omgående ændringer i kontaktoplysninger til de andre ambassader.
Reykjavik 2009-06-09